Danske INKASSOadvokater tilbyder din advokatvirksomhed:

  • Mulighed for at anvende foreningens logo og brand på brevpapir, hjemmeside og i din egen markedsføring.
  • At varetage dine interesser over for politikere, kreditoplysningsbureauer, domstolene, erhvervsorganisationer, advokatsamfundet, inkassobureauer m.fl. Som medlem får du indflydelse på foreningens strategi og på de aktiviteter, som foreningen engagerer sig i. Vi er ikke så mange, så den enkelte bliver hørt og kan få stor indflydelse.
  • Indflydelse på lovforberedende arbejde, hvor foreningen er repræsenteret og bliver hørt.
  • Støtte til at udvikle og vedligeholde eget markedsføringsmateriale. Straks ved indmeldelse modtager du foreningens ”værktøjskasse” med inspiration og hjælp til markedsføring.
  • Videndeling i form af periodiske nyhedsbreve med fagligt nyt om inkasso.
  • Løbende nyhedsformidling af faglig interesse, som du kan anvende i din egen markedsføring eller klientpleje.
  • Adgang til foreningens extranet på Danske Advokaters hjemmeside.
  • En aktiv foreningshjemmeside (www.advokatinkasso.dk) med fokus på inkasso, adgang til beregningsprogrammer, online indberetning af inkassosager, aktuel information m.m. til gavn for dig selv og for dine klienter. Alle medlemsvirksomheder fremgår af hjemmesiden og kan derfor kontaktes direkte af interesserede.
  • Indflydelse på foreningens kontingent, der fastsættes årligt på generalforsamlingen. Kontingentet udgør kr. 4.500 ekskl. moms pr. medlemsfirma/ hovedadresse. For enkeltmandsvirksomheder (omfattende en enkelt, selvstændig bestallingshavende advokat, op til 2 fuldmægtige og dertil sekretærer og studerende) og kædekontorer udgør kontingentet kr. 2000 kr. ekskl. moms. Bemærk venligst, at medlemskab ved Danske INKASSOadvokater gælder for virksomheden og ikke den enkelte advokat.
  • Faglige arrangementer, der kan godskrives som pligtige kompetencegivende kursuslektioner. Udgiften dækkes af kontingentet; ingen yderligere udgift. Alle interesserede fra medlemsvirksomheden kan deltage.

 

Vi blander os ikke i:

  • Hvordan du driver din virksomhed.
  • Hvordan du markedsfører din virksomhed.
  • Hvordan du varetager dine inkassosager, når blot du lever op til foreningens kvalitetskrav.

 

Du forpligter dig til:

  • At overholde foreningens vedtægter.
  • At efterleve foreningens kvalitetskrav.
  • At underkaste dig foreningens kontrol i form af konfidentiel audit. Kontrollen er naturligvis underlagt streng tavshedspligt.

Se folderen ”10 gode grunde …”