Fakturainkasso

 

Den mest almindelige form for inkasso er fakturainkasso, der opstår hvor en given kunde ikke betaler fakturaen for en vare eller en ydelse trods en eller flere rykkere.

 

Til gengæld er det meget forskelligt hvordan den enkelte kreditor vælger at reagere, når en faktura ikke bliver betalt rettidigt. Nogle har meget effektive rykker– og inkassoprocedurer, mens andre har mindre fokus på at få drevet pengene ind, og ofte venter længe med at reagere.

 

Hos Danske INKASSOadvokater anbefaler vi generelt, at virksomhedens udeståender bliver fulgt op og sendt til inkasso, hvis ikke debitor har betalt efter at virksomheden selv har sendt to rykkere.

 

Se under Vejledninger hvordan en rykker kan udformes med korrekt inkassovarsel.

 

Så snart den sidste frist for betaling i rykkeren er udløbet, kan kravet sendes til inkasso og hvis ellers debitor er varslet korrekt, kan advokaten straks sende en egentlig inkassorykker med opkrævning af hovedstol, renter, gebyrer og inkassoomkostninger.

 

Debitor får her 10 dages betalingsfrist. Kommer pengene ind afregner advokaten hovedstolen plus renter og rykkergebyrer til kreditor, og inkassosagsbehandlingen vil være gratis for virksomheden, da debitor også betaler omkostningerne til advokaten. Advokaten vil også varetage en eventuel afdragsordning efter nærmere aftale.

 

Betaler debitor ikke efter inkassorykker eller afdragsrykker, kan advokaten efter aftale med virksomheden sende et betalingspåkrav direkte i fogedretten hvis kravet er under 50.000 kr. excl. renter og gebyrer. Advokaten kan samtidig sørge for indberetning til et eller flere anerkendte skyldnerregistre, hvilket ofte har en positiv effekt på debitors betalingsvilje.

 

Retsafgiften er 400 kr. for et betalingspåkrav, hvortil kommer inkassoomkostninger til advokaten. Er kravet større end 50.000 kr. skal der først udtages stævning, og her er retsafgiften 750 kr. + 1,2 % af den af kravet der overstiger 50.000 kr.

 

Betaler debitor ikke trods betalingspåkrav eller stævning kan virksomheden vælge, at debitor skal afhøres om sin økonomi og aktiver på et særligt møde i fogedretten. Dette koster en tillægsafgift på mellem 300 og 400 kr. plus et salær til advokaten for at møde og afhøre debitor.

 

Møder debitor ikke op kan det blive aktuelt at få debitor fremstillet af politiet eller besøge debitor med fogedretten. Dette koster en tillægsafgift på 400 kr. til fogedretten og et salær til advokaten for mødet.

 

Har debitor aktiver bliver der foretaget udlæg i disse til sikkerhed for virksomhedens krav, og betaler debitor forsat ikke eller indgår en afdragsordning, kan aktiverne sælges på tvangsauktion til hel eller delvis dækning af kreditors krav og omkostninger.

 

Alle omkostninger skal i princippet dækkes af debitor, men viser det sig umuligt at drive penge ud af debitor, må kreditor betale omkostingerne. Er debitor insolvent - det vil sige at debitor i fogedretten erklærer intet at eje og ude af stand til at betale - kan kreditor dog få momsrefusion samt afskrive tabet og omkostningerne.

 

Kreditor har også en reel chane for, at en registrering i et skyldnerregister på sigt vil føre til at debitor betaler, da registreringen vil stå i vejen for at debitor for eksempel kan optage et banklån eller købe på kredit.

 

Sagsbehandlingstiden kan være forskellig fra retskreds til retskreds men regn med seks til ni måneder før det er endeligt afklaret om pengene kommer ind eller ej.